6 ud af 8: falske statistikker, der sagtens kunne være sande

7 ud af 8: ting jeg ikke længere har en holdning til

Dav Nina!

Du kan tro, at jeg havde store planer for i dag. Jeg skulle tidligt op, så jeg kunne handle ind til nytårsaften, vaske tøj og gøre rent i lejligheden. Og selvfølgelig skrive dagens indlæg!

Tømmermænd = mindre produktivitet
Men i går aftes drak jeg mig fuld med mine efterskole-roomies og tog til kollegiefest. Og kom hjem kl. 03.00, hvilket er meget sent for sådan en som mig. Sådan en der ikke rigtig går i byen og faktisk gerne vil gå kold før tolv, så hun kan komme op dagen efter. Men sådan gik det ikke i går – jeg havde det simpelthen for hyggeligt. Så i dag har været lidt af en tømmermænds-dag. Jeg sov længe, spiste æg og bacon, ryddede lidt op i lejligheden (meget stolt), skrev en indkøbsliste – og så gav jeg mig til at se How I Met Your Mother. Nu er klokken 18:37, og jeg har lige bestilt en pizza. Så det bliver en vild og produktiv dag i morgen!

Er meget stolt af ovenstående beslutning. Da jeg kom hjem i nat, tog jeg en pakke bacon op af fryseren – som resulterede i, at jeg fik denne lækre anretning til morgenmad/frokost. Hold kæft, hvor er jeg god.

Træt af holdninger
Så det er lidt sent, at dagens blogindlæg kommer. Men nu er det her! Og her på årets andensidste dag kan jeg ikke lade være med at tænke på året, der kommer. Og i særdeleshed hvilke ting, jeg kommer til at bruge min tid på i 2019. Lige nu føles det som om, at jeg bruger meget af min tid på at have mange holdninger. Jeg synes generelt, der er en til tendens til, at alle skal have en holdning til alting. Man ikke rigtig være ligeglad længere. Man skal tage stilling. Og helst ytre sig. Bare se på bloggerlivet!

Jeg elsker at ytre mig, men jeg bruger simpelthen for meget tid på at tage stilling til ting, jeg er ligeglad med. Der er mange ting, jeg har en holdning til, bare for at have en holdning. Der er også ting, jeg har en holdning til, fordi jeg unødigt bekymrer mig om, hvad andre vil tænke om mig. Hvilket, jeg synes, virker latterligt. Og spild af min og andres tid. Så i 2019 vil jeg prøve at have lidt færre holdninger. Indtil videre er det nedenstående, jeg ikke længere har en holdning til:

  • Natasja Crone
  • Lars Løkkes fadølsvaner
  • Loppefrøskaller
  • Hvor mange penge folk har brugt på en fødselsdagsgave til en person, jeg også skal give en gave
  • X-factor
  • Hvor ren min lejlighed er, når jeg får gæster
  • Chateau Motel. ARCH. mv.
  • Min cykels udseende
  • Hvor brun jeg kan blive om sommeren
  • Lukas Graham
  • Kendte menneskers børn. Og deres navne
  • Andres holdning til Harry Potter
  • Min hårfarve. Din hårfarve. Hårfarver generelt
  • Folk der ikke ‘checker ind’ med rejsekortet, når de stiger på bussen
  • Smukke mennesker på insta
  • Andre skolers fredagsbarer

Mit mål er, at denne liste skal vokse og vokse i 2019, så jeg til sidst står tilbage med en lille håndfuld ting, som virkelig er vigtige for mig (at have en holdning til). Det er da et meget godt nytårsfortsæt – er det ikke? Det kan være, jeg kommer med nogle flere i morgen. Nu må vi se.

Kommentar(er)

Intet pres. Du er velkommen til lige at skrive, at jeg er nice. Eller nederen. Noget derimellem i hvert fald.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6 ud af 8: falske statistikker, der sagtens kunne være sande