Dav Nina!

Vi fortsætter dette navlepilleri, hvor jeg præsenterer dig for en genstand i min besiddelse, som jeg finder genial.

I denne omgang er der tale om et af de bedste køb, jeg nogensinde har gjort med hensyn til min påklædning.

Denne kasket har forøget min livskvalitet med cirka 47 % efter jeg købte den i 2016. Omstændighederne omkring købet af den er lige så vidunderlige som hatten selv. Det er ikke fordi, jeg er kæmpe fan af Superman. Min fascination af kasketten har mere noget at gøre med, hvor fjollet den er. Jeg elsker, når ting er fjollede. Det faktum, at jeg opbevarer min alkohol i et gammelt fjernsyn, understreger ligesom min kærlighed til fjollede ting.

Den skæbnesvangre dag for købet af Superman-kasketten var den 8. august 2016. Jeg havde været i Skotland i 7 dage. Som enhver anden ung student skulle jeg på en lille tur i mit sabbatår. Jeg valgte så at tage til Skotland. Dér rejste jeg rundt i 2 måneder og tog derefter til Frankrig, og rejste op gennem Belgien, Holland, Tyskland og til sidst tilbage til dejlige Danmark. Det var noget af en tur, med mange gode oplevelser. Men det hele startede i Edinburgh.

De to første uger af min tid i Skotland befandt jeg mig i Edinburgh, først i en AirBnB-lejlighed og siden på en campingplads lidt uden for byen. Jeg havde kæmpe oppakning med og det inkluderede selvfølgelig telt, trangia og pandelampe. Fordi jeg boede på en campingplads lidt uden for byen, tog jeg bussen ind til centrum en del gange, når jeg skulle på opdagelse i Edinburghs smalle gader og stræder. Og det var nemlig på sådan en bustur, at jeg spottede kasketten.

Jeg har et lille udsnit fra min dagbog, hvor jeg beskriver situationen: 
“Er ude at gå en tur i området ved campingpladsen (fra nu af forkortet til CP)! Her er rigtig fint. Gik også forbi Stables Bar, der skal jeg helt sikkert hen. Vejret er meget omskifteligt – tror snart det begynder at regne igen.
OMG, har forresten gjort det bedste køb nogensinde. En Superman-kasket. Den røde fra DLG, jeg har med hjemmefra virker dårligt, og så spottede jeg en Superman-kasket i et butiksvindue, da jeg sad i bussen. Lad os bare sige – jeg kom hurtigt af ved næste stop og købte denne smukke kasket til 3,50 pund i en genbrugsbutik. Fucking røverkøb. Kan love jer for, at der skal tages nogle selfies med den hat!
Nu kommer regnen, tror jeg – gotta go.”

Det er muligvis lidt skræmmende, at jeg skriver til et udefinerbart ‘jer’ i min dagbog, som jeg kun selv har læst. Men altså, sådan fungerer min dagbogsskrivning åbenbart.

Og her er vi så. To år senere – og den kasket ligger stadig på min top 10 over beklædningsgenstande. Jeg går ikke så meget med den. Den kræver lidt, at man ved, at man ikke skal tages seriøst den dag, man vælger at tage den på. Superman-kasketter skriger ikke ligefrem ‘jeg er en rigtig voksen kvinde, med valide pointer og faglig ekspertise’. Det er grunden til, at jeg ikke har haft den på en eneste gang, mens jeg var i praktik. Jeg har til gengæld haft den på i skole. En del gange. Oftest når mit hår er fedtet. Jeg har den også nogle gange på i weekenden, når jeg skal ud og handle, og jeg ikke har lyst til at kigge folk i øjnene. Eller har tømmermænd.

Hvad kan jeg sige? Det er en alsidig kasket. En genial genstand.

Dav Nina!

Jeg kan rigtig godt lide ting. Det lyder nok lidt materialistisk. Men det er altså sandheden. Det er især efter, at jeg er flyttet hjemmefra, at jeg har bemærket min kærlighed for ting. Jeg kan rigtig godt lide sjove ting, der har en historie. Måske er jeg lidt af en samler. Jeg hader i hvert fald at smide ting ud. Bare det faktum, at jeg har gemt alle mine gamle dagbøger, siger lidt om, hvor mange ting, jeg holder fast i.

Det er nok noget, de fleste ville synes var træls – det der med aldrig at ville smide noget ud. Men jeg synes faktisk, det er et helt okay karaktertræk. Indtil videre har det ikke voldt mig store problemer. Eller haft katastrofale konsekvenser. Hvilket, jeg nu indser, er en lidt risky udtalelse at komme med. Måske venter de katastrofale konsekvenser lige om hjørnet… Nå, men inden de katastrofer sker, så vil jeg lige fortælle om nogle af de mærkelige ting, jeg ejer. Hvorfor, spørger du? Tjo. Hvorfor ikke?

Jeg er ret sikker på, at jeg har nok mærkelige ting til, at jeg kan gøre dette til en serie af indlæg under overskriften ‘geniale genstande’. For lad os slå det fast – jeg ejer kun geniale genstande. Og sådan er det.

Dette første indlæg er et glimrende bevis på dén påstand.

Jeg har nemlig et barskab, der engang har været et fjernsyn. Genialt ikke? Super brugbart i hvert fald. Slet ikke et møbel, der fylder alt for meget i min et-værelses. Og samler en masse støv. Nope.

Se – den er tydeligvis uundværlig.

Jeg er også lidt stolt – for jeg har selv lavet den. Med en smule hjælp fra min far. Først pillede jeg al indmaden ud – og opdagede at fjernsynet er fra 1971. Det er altså lang tid siden. 47 år for at være præcis! Bare lige for at sætte årstallet i perspektiv, så lad mig liste et par ting, der skete i 1971:
– Snoop Dogg bliver født
– Christiana grundlægges (der må næsten være en sammenhæng mellem de to…)
– Den første email mellem to computere bliver sendt
– Bangladesh bliver erklæret uafhængigt fra Pakistan
– Og sidst, men ikke mindst … Vejle Boldklub bliver danske mestre i fodbold!

Det lyder som et vildt år. Tænk at mit lille fjernsyn blev lavet dér. Pretty crazy. Efter at have pillet alt det tekniske ud, malede jeg fjernsynet sort indvendig og satte en ny ‘bagvæg’ på, og vupti – så havde jeg en TV-bar. Og det skal enhver kvinde da eje. Genial genstand. Uden tvivl!