Dav Nina!

Er det virkelig kun d. 13. januar? Hot damn.

Januar er muligvis den længste måned på året. Selvfølgelig ikke målt i videnskabelige dage og timer, men nærmere oplevet tid. Det er ikke altid, at en time varer 60 minutter, synes jeg. Nogle gange kan 10 minutter vare 1 sekund, og 24 timer føles som en uge. Sidstnævnte er min opfattelse af januar. Den er så fandens lang.

Vi starter godt nok abstrakt ud i dette første indlæg i 2019 – med komplicerede tanker om tid og mit trætte januar-sind! Phew. Med fare for at lyde som en frygtelig irriterende type, så forsøger jeg bare at skrive min sandhed. Ugh. I know, det er lidt kikset.

Men sandheden er, at mit sind er træt. Mit søvnbehov er eskaleret, og jeg er løbet lidt tør for mit zen-agtige julehumør. Hvem skulle have troet det? Frøken ja-hat er blevet frøken grå – i hvert fald lige for tiden. Og slet ikke hele tiden. Der er bare skruet lidt ned for blusset.

For jeg hygger mig gevaldigt med at skrive eksamensopgave med dig og pigerne, Nina. Det gør jeg sgu. Selvom det er også er drønhårdt og udmattende. Men som jeg siger (lidt for meget måske?) – handler det om processen!

Januar må ikke vinde
Jeg synes at kunne fornemme på menneskene omkring mig, at vi alle er lidt trætte i januar. Eller også projekterer jeg min følelser ud på resten af verdenen. Det ville ikke være første gang. Januar er en måned, man burde bruge på at søge ro. Men i stedet kan jeg gå og blive helt sur på mig selv. Hvilket er helt latterligt. Men jeg bliver sur på mig selv over, at jeg ikke har noget energi. Og så bliver jeg sur på mig selv over, at jeg bliver sur på mig selv. Kan du fornemme den onde cirkel?

Men jeg har ikke tænkt mig at lade januar få mig ned med nakken! Det skal blive løgn, skal det! Og jeg synes, at jeg har udviklet ret raffinerede taktikker til at holde mig selv oven vande. Og de virker for mig, når jeg tager mig sammen. For tit er det nemmere at blive sidende i lænestolen og scrolle gennem insta i en halvanden time. Men det gør intet godt for mit hoved. Så her kommer de – mine coping mechanisms for januar (og alle andre svære tider på året):

mine taktikker:

tilgiv dig selv for din manglende energi 
Den her er muligvis den vigtigste og den sværeste. Jeg havde for nylig en dejlig telefonsamtale med min kære far. Han kan også mærke januar tære på ham. Men fordi han har været flere gange rundt om solen end jeg, ved han også, at det holder op igen. Så han tager den med ro, fordi han ved det går over. Det er sgu rart at høre nogle gange. Så jeg prøver at tilgive mig selv for min træthed. Når den sidste bakke på vej hjem fra skole er for stejl – så stiger jeg sgu af og trækker det sidste stykke. Det er helt rart.

sluk for skærmene – tænd stearinlys
Er det ironisk, at jeg kigger ind i min egen computerskærm, når jeg skriver, at jeg skal slukke for skærmene i mit liv? I don’t know. Men det er noget jeg øver mig i. Ikke ironi, det er jeg ret ferm til allerede. Men jeg prøver at blive bedre til at slukke for bærbaren og lægge min telefon helt væk. Det er motherfucking svært. Jeg skal distrahere mig selv med andre ting. Som f.eks. at tænde stearinlys – og kigge lidt ind i flammen. De sidste fire taktikker bruger jeg også til at distrahere mig selv. For jeg kan altså ikke nøjes med stearinlyset.

læs
Og nyheder tæller ikke! Kun hvis de er i en rigtig papiravis. Det er den eneste regel: det må ikke være på en skærm. Men ellers er der frit slag. Lige for tiden læser jeg The Handsmaid’s Tale – som er trist, men virkelig god. Jeg er heller ikke for hip (obviously) til at læse Nettos dumme gratismagasin, Lime. Eller min blå bog fra gymnasiet. Bare der kommer nogle ord indenbords.

gå en tur – også gerne hen i Netto
Nogle gange skal der ikke mere til end, at jeg går de 200 meter ned i min Netto for at købe en liter mælk. Eller at jeg kommer ud med skraldespanden. Hvis det er helt vildt, så går jeg ned til Utterslev Mose. Og så er jeg næsten helt høj bagefter. Frisk luft altså. Det kan noget.

skab
Og her refererer jeg ikke til et fysisk skab. Selvom et skab måske også kunne være brugbart i januar? Hvis det var sådan en Narnia-situation. Men det er altså ikke det, jeg mener her. Jeg tænker på det at skabe noget. For mig kan det være hvad som helst. I dag har jeg bagt en kage. Og malet og tegnet. Og skrevet en tekst om blinde veje. Og shaket en vodkadrink sammen. Og skrevet herinde! Det gør virkelig et eller andet ved humøret. Når mine kreative energier flyder frit (ugh, hør mig lige, er du ikke også ved at brække dig??), så får jeg det bare bedre.

hyg dig i sengen… du ved….ikke med en lur..
Enten alene eller med en makker, som man siger. Jeg ved ikke, hvad man siger. Men det hjælper! Det er der 100 procent en masse forskning, der siger. Noget med at få udløst dopamin og være i kontakt med sin krop. Hvad ved jeg. Jeg fortryder allerede lidt, at jeg har skrevet det. Rødmer helt. Men jeg står fast! Fuck januar! Bogstavelig talt.

Jeg forestiller mig ikke, at de her ting vil være gode for alle mennesker. Hvem ved, måske skal du rent faktisk scrolle gennem insta i halvanden time og slå hjernen helt fra? Det er sgu også cool. Det handler nok mest om at finde frem til de ting, der kan hjælpe lidt på humøret – som virker for dig.

Nå, men vi ses lige om lidt Nina! Så giver vi den opgave et ordentlig spark bagi.

Dav Nina!

Jeg er vendt hjem til Brønshøj efter en vidunderlig juleferie hos mine forældre. Men lige så godt det var at være hos dem, lige så godt er det nu at komme hjem til sig selv. Ah.

Jeg lover, at jeg nok skal lave det obligatoriske indlæg om nytårsfortsætter og refleksioner over 2018, men det bliver altså ikke i dag.

I dag skal det hverken handle om dybe sandheder eller om mig. I dag skal det handle om statistik. Og løgne. To ting der ikke rigtig hænger sammen. I forbindelse med vores seneste fag på DMJX, ‘Kreativitet og Ideudvikling’, med den kære Susanne, har jeg haft ekstra meget lyst til at brainstorme og komme på nye idéer. Så det har jeg forsøgt mig med i dette indlæg.

Overskriften er ‘falske statistikker, der sagtens kunne være sande’. Ud fra det er jeg kommet på statistikker, som jeg synes lyder sandsynlige nok til at være sande, men som også er lidt sjove. Og helt sikkert ikke nogle, du kan finde på dst.dk. Eller også kan du, men jeg har ikke tænkt mig at dobbelttjekke.

But here we go!

32 % af alle udeboende studerende på su (med vaskekælder) har vendt underbukserne på vrangen for at få en ekstra dags brug.

43 % af hundeejere med hund på størrelse med en labrador (eller større) samler ikke altid efterladenskaber op på gåturen.

60 % af danske LinkedIn-brugere indrømmer kun at have en profil, så de kan komme tættere på chefen.

86 % af pendlerne har tørret en snotter af i et bussæde – inden for de seneste tre måneder.

49 % af dem, der ser Game of Thrones, ser det kun fordi deres partner/roomie/bedste ven/nabo/kollega/skraldemand ser det.

34 % af studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles afdeling i Emdrup (Ninas og min skole) skider på toiletterne ude i opgangen i tårnet.

78 % af alle studerende printer privat på deres uddannelsesinstitutions printere; lejekontrakter, fakturaer, koncertbiletter, indkøbslister, kærestebreve mv.

12 % af profiler på Instagram er såkaldte ‘secret creepers’ – desperate singler eller paranoide folk i parforhold, der snager i deres (potentielle) partners opførsel eller fortid.

66 % af alle mellem 18 og 25 år synes at bakken med pomfritter, de kværner fredag nat efter byturen tæller som mindst 2 ud af de 6 stykker frugt og grønt om dagen.

84 % siger at de tisser, når de står under bruseren. Resten lyver.

17 % af dem, der har været på den obligatoriske Asien/Sydamerika-tur i deres sabbatår lyver, når de siger at de “da slet ikke havde diarré på noget tidspunkt. Min mave passer bare godt til den kultur. Det kommer nok af at være så berejst (og bedrevidende).”

21 % af dem der cykler uden cykelhjem overvejer at købe en hjelm, hver gang de har cyklet fulde hjem fra en bytur.

2 % køber en hjelm. Resten glemmer det.

52 % af voksne børn, der overnatter hjemme hos deres forældre i juledagene fortæller, at de føler sig som teenagere igen efter blot 24 timer.

13 % udtaler at de nogle morgener vågner op, og tror de stadig bor hjemme.

Jeg håber du har hygget dig med mine statistikker – jeg synes faktisk det var ret sjovt at finde på. Vi skrives i morgen!

Dav Nina!

Puha, jeg er virkelig julemadsmæt. Og så har jeg også lige spist en fuld omgang brunch her til formiddag. Men jeg er heldigvis ikke for mæt til at skrive!

Som jeg nævnte i går – og som jeg selv kom i ekstase over – så synes jeg en lille liste af ting, jeg tror, jeg har sagt meget i 2018, er en god idé. Og fordi der ikke er nogen, der kan skyde mine idéer ned, så kan jeg bare gøre det! Er det sådan her, det føles at være diktator? I kinda like it.

Min forventning er, at listen kan være med til at opsummere mit 2018, på en dejlig lolleren måde. Og er det ikke drømmen, Nina? At være dejlig og lolleren? Det er i hvert fald min drøm.

Og jeg ved godt, at nedenstående liste selvfølgelig ikke beskriver de ord, jeg bogstavelig talt har sagt flest gange. Hvis det skulle være en legit liste med mine mest sagte ord, ville den jo bare være fuld af ord som: det, jeg, mig, er, øh, du, dig, skal, ikke og så videre.

Men uden yderligere postyr kommer hermed min liste af ord/fraser, jeg mindes at have sagt meget i år 2018:

helt raket
Den første vending på listen er muligvis også min yndlings. Jeg ved ikke rigtig, hvor den kommer fra. Men jeg har brugt den ret meget i år. Den fungerer godt som respons til noget, der virkelig er herligt. Eller hvis man skal bekræfte en aftale.
‘Jeg kommer forbi omkring kl. 17’
‘Helt raket!’

‘Min mor har lige vundet 10.000 kr. på sin skrabejulekalender!’
‘Årh hvad! Det er da helt raket!’

fy for den lede rødbede
Jeg elsker et godt rim. Og jeg er vild med at bande. Men jeg er endnu mere vild med at bande med ord, der ikke er rigtige bandeord. Som f.eks rødbede.
Fy for den lede rødbede passer ind i alle sammenhænge, hvor der er sket noget, man ikke synes er fedt. Det kan være ulækkert, uretfærdigt eller bare underligt. Eller noget helt fjerde – denne frase er mega alsidig!

mellem
Det her begreb har jeg lært af dig, Nina. Og jeg har virkelig taget det til mig. ‘Mellem’ er i virkeligheden bare en ny måde ikke helt at tage stilling til noget på. Det er et dejlig passivt ord, som alligevel tilskriver ting en eller anden form for betydning.
‘Hvordan har du det?’
‘Mellem.’

‘Hvad synes du om filmatiseringen af Henrik Pontoppidans roman Lykke-Per?’
‘Mellem.’
(Vil gerne lige slå fast, at jeg ikke har set ovenstående, men at jeg rigtig gerne vil, og at jeg på ingen måde forventer, at det bliver en mellem oplevelse.)

sad og/eller dark
De her to bruger jeg, når jeg hører om noget, der lyder enten trist (duh) eller lidt mørkt (duh). Det er ofte når nogen siger noget, som lyder mere trist/mørkt end det egentlig er. Og så er det vigtigt at trække på vokalerne, når man bruger sad og dark. Det hedder saaaad og daaark.

skud ud
Jeg håber, at jeg kan skrue ned for mit forbrug af frasen ‘skud ud’ i år 2019. Faktisk håber jeg helt at udelukke den fra mit ordforråd. Det har taget overhånd. I starten var det kitchet og sjovt – synes jeg. Nu er det bare træls – synes alle. Men skud ud til ‘skud ud’ for at gøre alting lidt sjovere. I’ll miss u dear friend.

det er jeg virkelig glad for, at du siger/synes
Den her er en af de lidt længere og også en af de mere betydningsfulde. Jeg har øvet mig i at tage imod komplimenter i 2018 – noget vi alle sammen kan blive bedre til, tror jeg. Jeg har i hvert fald haft en tendens til at afskrive alle de rare ting, folk fortæller mig. Det kan være alt fra rosende ord om mit outfit eller dybfølte kommentarer om, hvor god en veninde jeg er. Tidligere har jeg ofte sagt: ‘Eeeeej, altså. Det/jeg/whatever er altså ikke noget særligt.’
Men i år har jeg tvunget mig selv til at tage imod komplimenterne i stedet for: ‘Ej tak! Det er jeg virkelig glad for at du siger!’
Det er som om de rare ord sidder bedre fast, når jeg tager oprigtigt imod dem. Det er sgu en ret fed følelse. Kan klart anbefales!

fucking
Den her skal bare står der. For jeg siger det fucking meget (see what I did there?). Til tider kan det nok godt blive lidt for meget for nogle mennesker. Men fuck det. Jeg elsker at være for meget.

what a day
Den her frase er genial. Jeg bruger den muligvis også for meget. Men jeg er ikke klar til at give slip. Og det bliver jeg muligvis aldrig. Jeg har lært den af en af mine kolleger fra Lær for Livet. Hun og jeg siger det typisk, når der sker noget lidt usædvanligt på kontoret. Især hvis vi skal have noget ekstra lækkert til frokost. Eller hvis printeren går i stykker. Jeg bruger den alt for meget. Det er fedt når klokken er 06.48, og jeg lige har hældt for gammel mælk i min kaffe – og allerede dér udbryder: ‘what a day’. Det er tydeligvis et tænkt eksempel. Jeg kunne selvfølgelig ALDRIG finde på at snakke med mig selv. Nogensinde. Og jeg taler bestemt ikke med mig selv i enkelte fraser, som jeg efterfølgende griner af, fordi jeg synes, jeg er fucking sjov. Nope.

kæmpe fan
Den her er også en af årets favoritter. Bare fordi jeg generelt er kæmpe fan af mange ting. Kæmpe fan af juleferie. Kæmpe fan af frokostpauser. Kæmpe fan af PowerPoint. Kæmpe fan af min nevø og niece. Kæmpe fan af George Ezra. Kæmpe fan af Midsomer Murders (kun med den gamle Barnaby!). Kæmpe fan af dig. Kæmpe fan af genbrugsbutikker. What can I say – I’m a glass-half-full kinda gurl.

Hvis du har tilføjelser, må du rigtig gerne lige skrive dem i en kommentar. Kæmpe julemøs fra mig. Vi skrives ved i morgen!

Dav Nina!

Du kender mig jo efterhånden ret godt, og noget jeg tror, du hurtigt opdagede var, at jeg har et talent for ikke at bruge særlig mange penge. Lad os være ærlige – det er en af mine spidskompetencer.

Lad os være helt ærlige – jeg er lidt af en nærigpind.
Det har jeg altid været, tror jeg. Ikke et vanvittigt charmerende karaktertræk, men ikke desto mindre et jeg er ret glad for.

Jeg vil vove at påstå, at jeg kun er nærig, når det kan betale sig. Både bogstavelig talt, men også i overført betydning. Det kan sagtens betale sig at drikke 8 dyre fadøl på en bytur, hvis det er virkelig skægt, og det kan også betale sig at splitte regningen lige over, når du har været ude at spise med en gruppe venner – også selvom du kun fik et glas vand og en lille salat. Ikke fordi jeg nogensinde bestiller en salat, når jeg er ude at spise. Men du ved, hvad jeg mener, Nina.
Nu kan det lyde, som om jeg kun synes, det kan betale sig at bruge penge, når man er sammen med andre – for fællesskabets skyld. Det synes jeg ikke kun. Det kan i den grad også betale sig at bruge penge på sig selv. En biograftur, en flot kjole eller, når jeg går amok i Tiger og maler et stort maleri er gode eksempler.

Nå, nu skal jeg holde op med at retfærdiggøre min nærighed og komme til sagen. Jeg har lavet endnu en liste. Som et forsøg på at prøve noget nyt har jeg forsøgt mig med at tegne denne liste i hånden. Det kommer nok af, at vi har snakket om sketchnoting i skolen i dag. Jeg synes det er lidt fjollet, men også lidt brugbart. En anderledes måde at notere ting på, som tilsyneladende gør det nemmere at huske det. Jeg skal nok også bruge ord – jeg er jo kommunikationsstuderende.

Tip nr. 1 forklarer sig selv. Når jeg laver mad, laver jeg store portioner. Det kan bedre betale sig, og der er nærmest ikke noget bedre end at vide, at der sidst på måneden eller i svære tider er nærende mad i fryseren.

Tip nr. 2 er egentlig bare et overordnet budget. Jeg kigger ikke så tit på mit, men det er rart at have styr på, hvilke faste udgifter man har og på den måde også vide, hvor mange penge man har til ballade og til at spare op. Hvilket fører mig til..

… Tip nr. 3, som kun giver mening, hvis man rent faktisk har luft i budgettet til det. Det har jeg langt fra i alle måneder. Men i de måneder, hvor det er muligt at sætte lidt til side, så gør jeg det også. Og uventede udgifter kan være hvad som helst. For mig er det tit cykelreparationer. Eller ferie. Ferie er altid uventet nemlig…

Tip nr. 4 er lidt nørdet og fjollet. Jeg gemmer alle kvitteringerne fra mine indkøb i supermarkeder/grønthandlere. Når hver måned slutter indtaster jeg dem i et excel-ark. Det gør et eller andet ved mig at skrive beløbbene ned og regne sammen, hvor meget jeg bruger. Og så er der et eller andet fedt ved at se om man kan bruge færre penge end den foregående måned. Hvilket bringer mig til…

… Tip nr. 5. Som du kan læse i tip nr. 4, så er jeg altså ret sparsommelig. Og jeg er også interesseret i at formindske mit forbrug. Faktisk er der en del af mig, der synes det er decideret sjovt at prøve at leve så billigt som muligt. Det er et frygtelig dårligt tip. Men det er en måde for mig at sige: det her med at spare på sine penge, det er virkelig svært. Og jeg tror, at det er lidt lettere for mig, fordi jeg godt kan lide det. Ikke bare fordi det er fedt at have lidt flere penge (for hvem vil ikke gerne have det?), men fordi jeg godt kan lide udfordringen.

Jeg håber ikke, du hader mig nu, Nina. Man kan hurtigt komme til at lyde bedrevidende og belærende, når man laver tips. Især om økonomi. Men jeg har ikke lyst til at være hverken bedrevidende eller belærende. Jeg håber til gengæld, at min liste (og mine illustrationer) giver mening for dig.

Nu vil jeg gå i seng – vi ses i skolen i morgen! Det er sgu meget fedt at være tilbage.

Dav Nina!

Her har du mig igen. Tak for de helt nye informationer om skønhedsprodukter tidligere. Det var fascinerende at læse. Jeg kan ikke helt forstå, at du kan bruge så mange penge på noget, du ikke ved om virker. Jeg synes det lyder som noget fis og humbug! Men jeg er dog 100 % parat til at få det modsatte bevist.  Jeg vil også gerne lige slå fast, at du i forvejen altså har virkelig flotte, lange øjenvipper og langt, smukt hår. Og generelt bare er en nydelig ung dame – men det ved jeg også godt, at du godt ved!

I forlængelse af min solo-date den anden dag, har jeg tænkt over, hvor fedt det faktisk er at bo alene. Fuck hvor er det nice. Og hvilken bedre måde at illustrere det ved end at lave en liste! Jeg elsker lister! Mums!

Så her kommer de – 10 ting jeg elsker ved at bo alene (ikke i prioriteret rækkefølge)

1. Jeg kan gå nøgen rundt. Hele tiden.
   Det er noget, jeg har gjort meget brug af i sommervarmen. Om vinteren er det lidt sværere, men nøgenhed er højt prioriteret i mit hjem. Det kan selvfølgelig også være, at folk går nøgne rundt, selvom de har roomies? Det håber jeg lidt.
2. Jeg kan fejle i køkkenet, uden at det er pinligt.
   Så længe at jeg er sikker på, at jeg ikke bliver syg af at spise noget – så ryger det sgu ned. Stop madspild! Og når man ikke skal imponere nogen, kan alt ske i et køkken.
3. Ingen kritiserer min musiksmag.
   Når jeg lytter til musik, er det ofte noget jeg kan synge med på (og lade som om jeg er med i en musikvideo). One Direction og Disney-sange ligger ret højt oppe på listen. Det skammede jeg mig over før i tiden. Det gider jeg sgu ikke mere. Hits fra 90’erne og 00’erne kører også meget på repeat. Den her er et godt bud på en sang, jeg kommer til at høre for evigt. “For Evigt” er til gengæld et bud på en sang jeg ALDRIG hører.
4. Ingen stiller spørgsmålstegn ved, at jeg ikke har lavet noget produktivt i flere dage.
   Det er stadig lidt vildt, at min mor ikke kommer ind på mit værelse og kigger skuffet på mig, når jeg IGEN har ligget ned en hel søndag. Lidt vildt og ret vidunderligt.
5. Jeg bestemmer selv menuen.
   Hvilket har resulteret i, at jeg har fået pomfritter med bearnaise til aftensmad. Flere gange.
6. Jeg behøver ikke at være bange for at vække nogen.
   Ikke at jeg larmer særligt meget. Men når jeg vasker op og synger højt med, så har jeg kun naboerne at tænke på. Og dem jeg er lidt ligeglade med. De må smide en hundelort i postkassen, hvis de bliver trætte af det. Indtil da, synger jeg videre!
7. Der er ingen, der dømmer mig eller bliver sure, når jeg lader opvasken stå i en uge.
   Undtagen mig selv. Og jeg prøver at holde op med at dømme mig selv. Jeg bliver sgu så ked af det.
8. Der er heller ingen, der dømmer mig, når jeg snakker med mig selv. Hele tiden.
   Det her er en ret prominent fun fact om mig. Jeg snakker med mig selv. Rigtig meget. Det har jeg altid gjort – mine forældre gør det også. Det er kun taget til efter, at jeg er flyttet hjemmefra. Det er lidt pinligt nogle gange, fordi jeg ikke altid har kontrol over det. Så kigger folk lidt nede i Netto.
9. Det kræver minus koordinering at have gæster.
   Ikke at det betyder, at jeg har mange gæster hele tiden. Men det er da meget rart.
10. Det er ikke synd for nogen, når toilettet lugter af bæ. Udover mig selv selvfølgelig. Men det tæller ikke rigtig.
    Jeg tager det meget pænt, når toilettet lugter af bæ. Det er jo bare bæ.

Jeg vil gerne understrege, at den her liste jo ikke er ensbetydende med, at jeg ingen fordele kan se ved at bo sammen med andre. Det er mere bare et forsøg på at fremhæve de gode ting der er, ved den situation jeg selv er i. At værdsætte hvordan man har det. Det skal man lige huske nogle gange, tror jeg. Så næste gang jeg hader at bo alene, så kan jeg lige tjekke den her liste. Skidesmart.