Ugens ord #3: teenager

ugens ord #4: leverpostej

Dav Nina

Så er det blevet min tur til at komme med næste ‘Ugens ord’.

Jeg har tænkt på, at vi har haft nogle gode, men tunge, emner oppe at vende. Så for diversitetens skyld, går jeg i en mere fjollet retning, i denne omgang:

Leverpostej

Ja, jeg ved godt, det er lidt latterligt. Men denne genre med ‘Ugens ord’ skal kunne rumme det hele. Så nu skal vi skrive lidt om leverpostej.

Jeg er vokset op med leverpostejsmadder. Jeg ville ønske, at jeg havde et præcis tal på, hvor mange jeg spist indtil nu. 1000? 3000+? Det er i hvert fald rigtig mange. Og jeg spiser dem stadig. De er en ret fast bestanddel af min frokost. Det er billigt pålæg, og den kan holde ret længe i køleskabet. Og man kan fryse den ned! Meget praktisk.

Min yndlings leverhakker er Stryhns den grovhakkede. Det er den mor altid køber, så den køber jeg også. Selvom den er lidt dyrere. Da jeg lige var flyttet hjemmefra og skulle handle for første gang, vandt min sparsommelighed, og jeg købte i stedet den billigste. Kæmpe fejl fra min side. Jeg smed den straks ud efter kun at have spist ét rundtenom rugbrød med den.
Dét er virkelig et sjovt ord til gengæld. Rundtenom. Er det en bonderøvsting, eller kender du også det ord, Nina?

Da jeg var lille, syntes jeg lun leverpostej var super klamt. Men jeg har lært at værdsætte det, efter jeg er er blevet voksen. Nu ser jeg virkelig frem til en julefrokost med lun leverståhej, champignon og bacon. Mums!

Hvad er din holdning til leverpostej? Hot or not? Det er ikke ligefrem moderne, sådan et rundtenom med leverpostej med ristede løg. Eller agurk. Eller med syltede rødbeder! Det bedste ved leverpostej er faktisk toppingen. Men selv en god topping gør ikke leverpostejsmadden mere insta-værdig. Den er lidt den kiksede fætter i familien af smørrebrød. Den tager sig aldrig rigtig godt ud på billeder, men den er stadig de flestes favorit.

Leverpostej 4 ever <3.

Kommentar(er)

Intet pres. Du er velkommen til lige at skrive, at jeg er nice. Eller nederen. Noget derimellem i hvert fald.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugens ord #3: teenager