65×90

Dav Nina

Jeg har kastet mig ud i endnu et projekt, jeg ikke ved, om jeg kan klare. For nogle uger sider havde jeg forvildet mig ind i min lokale Tiger-butik. Det gør jeg en gang i mellem, af to grunde: fordi det er billigt, og fordi jeg altid bliver inspireret til at prøve noget nyt, når jeg er der.

Nu lyder det næsten som om Tiger betaler mig. I wish. Hit me up Tiger! Jeg er ikke for fin til, at lave sponsorerede indlæg. Please giv mig penge. Jeg elsker jeres butik. Selvom jeg ikke kalder den ved dens korrekte navn – Flying Tiger. Dét har jeg altså ikke vænnet mig til endnu.

Nå, det var lige et desperat sidespring. Tilbage til sagen.

Jeg har købt mig et lærred. Et rigtig stort lærred. Det største jeg nogensinde har malet på. 65 x 90 cm er det. Jeg har en meget hvid væg i soveværelset/stuen/spisestuen/kontoret (livet i en etværelses), som jeg gerne vil have noget kunst op på. Jeg har i lang tid tænkt, at jeg ville investere i nogle andres kunst. Men før jeg havde set mig om, stod jeg oppe ved kassen i Tiger og sagde: “jeg skal bare bede om det her,” mens jeg langede lærredet op på disken. Sådan et lærred er ikke særlig handy fyi. Men det var billigt.

Så gav jeg mig straks i kast med at finde ud af, hvad fanden jeg skulle male. Der viser internettet sig endnu en gang fra sin bedste side. Pinterest er jo et vidunderligt sted, og der brugte jeg lige en time på at scrolle og lave et board – tjek det ud.

Jeg vil gerne lave et landskabsmaleri, uden for mange detaljer. Lidt abstrakt. Jeg prøver virkelig at gøre det så nemt som muligt for mig selv.
En aften forsøgte jeg mig også med et par skitser. Det kom til at se sådan her ud:

Og så gav jeg mig ellers i kast med kæmpelærredet. Med en smule succes. Jeg er startet med himlen (fordi den skal være bagerst i billedet – det er sådan noget, man lærer på den hårde måde), og allerede er jeg lidt utilfreds. Maleriet skal hænge på en kridhvid væg, så jeg synes, det ser lidt for lyst ud. Jeg vil prøve at gøre himlen lidt mere mørk og dyster. Forhåbentlig dyster på en pæn måde.

Efter at have skrevet lidt om det her projekt, har jeg fået helt lyst til at forsætte! Det er vel ikke en dårlig idé kl. 21:06 på en mandag? Der er sikkert en eller anden regel med, at man helst skal male i dagslys. Men fuck reglerne! Rules are meant to be broken!

Not. Regler bliver skabt for at blive overholdt – og jeg elsker at overholde regler. Kald mig en regelrytter. Kald mig en dengse. En duks. Jeg kan tage det. For det er 100 % rigtigt. For nylig havde jeg glemt at pakke mine cykellygter, så jeg blev nødt til at køre hjem til Brønshøj fra Amager uden lys. Angstsvedte hele vejen – hver gang en bil overhalede mig, troede jeg, at det var en politibil.*

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*Her vil den opmærksomme læser bemærke, at jeg var mest bange for politiet. Jeg var ikke rigtig bekymret for at blive kørt ned. Man kunne også undre sig over, at jeg ikke trak hjem eller tog med offentlig transport, når nu jeg er sådan en regelrytter. Jeg har ingen god undskyldning. Måske er jeg slet ikke så stor en dengse, som jeg tror?

Med det i tankerne, vil jeg give mig til at male – i dårlig belysning – bare fordi. Fuck reglerne!