Re: Den dag jeg vidste, at jeg var en idiot (i dag)

Dav Nina

Jeg havde egentlig bare tænkt at skrive en kommentar til dit indlæg fra i onsdags. Men min pointe er SÅ vigtig, at det simpelthen bliver til et helt indlæg.

Sagen er den, at jeg er lidt vild med idiotdage (hvis du allerede nu vil vide hvorfor, kan du læse det, jeg har markeret med fed længere nede i indlægget). Selvfølgelig kan jeg fuldt ud forstå din smerte med en åben lynlys på et kontor med moderigtige mennesker. Og jeg sympatiserer i den grad også med dig i forhold til din tragiske ulykke med højresvinget på Guldbergsgade. Selvom jeg grinte højlydt, da jeg læste det. Og jeg er da også fan af en god vinderdag. Sådan en dag med solskin, medvind på cykelstien og chokoladecroissanter på kontoret.

Men du har helt ret i, at der ikke er et flertal af vinderdage. Det gælder også for min kalender. Der er flest dage, hvor jeg spilder kaffe ud over mig selv, ødelægger min bærbar ved at hælde hjemmelavet tomatsovs ud over den (kan du huske det, Nina?), og kommer til at bøvse på en date.

Her den anden dag, mødte jeg en ansat hos Lær for Livet for første gang. Lad os kalde hende Beate – bare for anonymitetens skyld. Beate gik på barsel den dag, jeg mødte hende – så det ville altså blive første og sidste gang, jeg så hende, mens jeg er i praktik. Jeg har hørt om Beate fra de andre ansatte, og vidste altså allerede, hvem hun er, og hvad hun hedder. Så da jeg gik op i frokoststuen, og så et fremmed ansigt, tænkte jeg straks: “det er sgu da Beate det der!” Hendes højgravide mave gjorde mig kun endnu mere sikker i min sag. Og minsandten om det ikke var Beate.

Hun ved selvfølgelig ikke, hvem jeg er, så jeg bliver nødt til at introducere mig selv:

Beate *siddende ved spisebordet* : Hej, jeg hedder Beate
Mig *stående på den anden side af bordet* : Hej, jeg hedder Beate. Nej. Hov. Du hedder Beate. Jeg hedder Anne.. Hej.
Beate *smiler sødt og ignorerer heldigvis min pinlige opførsel*
Mig *skammer mig omgående, sætter mig ned for at spise min frokost*

Hvorfor gentog jeg Beates replik? Hvorfor troede jeg, at jeg pludselig hed Beate? Jeg aner det ikke. Det var bare en af de dage. Idiotdag.

Og dem har jeg mange af. Og det har du tilsyneladende også. Og ved du hvad? Det tror jeg, alle mennesker har. Derfor synes jeg også, dit indlæg var helt vidunderligt. Fordi det minder folk (inkl. mig) om, at alle mennesker dummer sig og gør pinlige ting. Rigtig tit. Oftere end de gør kloge ting.
Det er egentlig min pointe – vi har alle sammen idiotdage. Sådan er det bare. Men idiotdage kan resultere i, at vi kan grine af os selv, og de dumme ting vi gør en gang i mellem. Andres idiotdage minder os om, at vi alle er uperfekte mennesker. Det jeg prøver at sige er, at en idiotdag ikke er så skidt, at den ikke er god for noget.

Jeg vil vædde med at selv Prins Henrik havde idiotdage. Men jeg er sikker på, at han tog dem i stiv arm og med et stort glas rødvin til. Sådan kan jeg også bedst lide mine idiotdage.

SKÅL 🍷🍷!

Og så lige her til sidst. Du nævner, at boller i karry aldrig har været lig med mådehold for dig. Der kan jeg afsløre, at jeg har det helt omvendt. Jeg har måske spist boller i karry 3-5 gange i mit liv. Og jeg er ikke fan. Så dem har du helt for dig selv. Det følte jeg, var nødvendigt at slå fast. Jeg synes boller i karry har for godt et ry, sammenlignet med, hvor underlig en ret det er. Sovs, ris og kødboller? Det er da idiotisk.