Tankestrøm og playliste fra den første løbetur i 240 dage

Dav Nina

Den er god nok – jeg har ikke løbet i 240 dage (sådan plus/minus, mere overblik har jeg heller ikke). Og det har jeg egentlig haft det helt fino bambino med. Min lyst til at løbe kommer og går, og det har den gjort, siden jeg gik på efterskole. Det har jeg affundet mig med. Jeg gider ikke bruge energi på at tvinge mig selv til at gøre noget, jeg egentlig ikke har lyst til. Men her på det seneste har jeg haft lyst til at starte igen. Så det gjorde jeg i dag.

Nu er den her lyst til at løbe ikke dukket op ud af det blå. Den er lidt kommet af min praktikstart hos Lær for Livet. Jeg er kommunikationspraktikant i sekretariatet, som udelukkende består af kvinder. Det medfører blandt andet, at der er et punkt på dagsorden til mandagsmødet, der hedder ‘motionsrunde’.  Man tager en runde, hvor vi skiftes til at fortælle, hvor meget motion vi har dyrket den seneste uge. Det handler egentlig bare om, at damerne i sekretariatet, inklusiv undertegnede, er nogle dovne dadler (det udtryk vil jeg gerne tage patent på), og at vi støtter hinanden i at være aktive. POWER TO THE WOMEN. Og efter to uger, hvor jeg har måtte fortælle, at jeg ikke har dyrket noget motion, er min lyst til at løbe, steget til hidtil usete højder.

Så da jeg kom hjem i dag, og havde spist en portion Coco Pops, løb jeg en tur.

Nu vil jeg gerne tage dig med på en rejse i min tankestrøm undervejs på løbeturen. Vi starter ude foran min hoveddør, hvor jeg trykker play på Spotify.

Okay, let’s go! – hold kæft, hvor er Shawn Mendes bare lækker i stemmen, han kan sgu noget – gad vide, hvor gammel han er? I tyverne? – han er da i hvert fald myndig! – ikke at hans alder har nogen effekt på mine chancer for at score ham – han kunne være både 18 og 38, og det ville absolut ingen indflydelse have på, om jeg kunne få ham med hjem – øv, det er en stor kamel at sluge – mærkeligt udtryk egentlig? – hvem har nogensinde slugt en kamel? – dét kommer sgu aldrig på min bucket list – hey, det er slet ikke så slemt det her – måske kan jeg godt løbe langt? – jeg kommer til at prale så meget på mandag til den motionsrunde – det kommer jo til at blive for meget – jeg kommer til at sige noget pinligt om, at jeg er den næste Usain Bolt – puha, jeg krummer næsten allerede tæer! – men det må jo ikke stoppe mit løb – for jeg ER jo den næste Usain Bolt – eller i det mindste en bedre version af mig selv – er det ikke det alle selvhjælpsbøger handler om?? – sådan én kunne jeg fandme godt skrive – jeg har allerede regnet alting ud – og i en alder af 22 er det imponerende med al den visdom, jeg løber rundt med – who am I kidding? – jeg har lige spist en skål Coco Pops som en ‘let’ eftermiddagssnack – hvilket minder mig om – jeg skal købe flere Coco Pops – det er altså en investering i velvære, der vil noget – så er jeg ligeglad med, hvad Mille Dinesen siger, jeg vil ikke i fitness, jeg vil ha’ Coco Pops! – det tror jeg egentlig også, Mille gerne vil have – hun virker som sådan en rigtig rar type – også selvom hun laver reklamer for fitness dk – hun kan jo ikke blive ved med at leve af at lave Rita – det forstår jeg også godt – puha, nu er jeg faktisk lidt forpustet – men jeg er slet ikke stoppet endnu! – hvor er jeg god! – jeg får helt sikkert ondt i benene i morgen! – det bliver mega fedt! – at løbe er at leve – 

Og så kan jeg ikke rigtig huske mere, fordi jeg kom ind i et intenst flow, hvor jeg prustede meget højt og slet ikke kunne tænke. Men jeg løb! Og det var rart! Så må vi se, om jeg kan gøre det igen. Jeg kan allerede mærke, hvor øm jeg bliver i benene i morgen. Never skip leg day – er det ikke sådan man siger i træningscenteret, Nina? Jeg kan slet ikke den der lingo.

Hjemvendt fra løbetur i højt humør! Jeg spiller forresten ikke fodbold i Brønshøj Boldklub. Jeg er bare fan. Og vild med sorte og gule striber. 

Nå, men som du måske kan fornemme i min beundring af Shawn Mendes, så lyttede jeg til musik på min løbetur. Nedenfor har jeg lige vedhæftet de sange, jeg lyttede til. Alt godt fra havet. Jeg skal nok fortælle, hvorfor jeg kan godt lide at lytte til dem, når jeg løber. Det er ikke alle, der liiiiiige passer ind på en løbeplayliste. Jeg har linket til dem, jeg tror, du ikke kender.

Playliste

There’s Nothing Holding Me Back – Shawn Mendes
– Shawn kan sgu et eller andet. Og så synes jeg, at titlen på den her sang er ret motiverende i forhold til at løbe. INTET HOLDER MIG TILBAGE, NINA. Kun lige min kondi og mine dårlige knæ.

Almost There – Princess and the Frog
– Den her er fra en virkelig god Disney-film. Hvis du ikke har set den, burde du! En sød historie og så er soundtracket genialt. Jeg glemmer helt, at jeg løber, når jeg hører den her. Det er mere som om, jeg er med i en musical. Og så kan det godt være jeg danser igennem Degnemosen, men jeg er ‘Almost There’!

Dig a Little Deeper – Princess and the Frog
– Den her er også bare et hit fra den film. Der er et lækkert gospel-kor med. Mums.

Country Man – Luke Bryan
– Så kommer sandheden på bordet. Jeg kan godt lide country-musik. Og ikke kun sådan noget rigtig country a la Johnny Cash (han er også god – men ikke på løbeturen). Desværre er jeg faldet for den mere moderne ‘stadium country’, der mest handler om at lave en god melodi og tjene penge. Men de er så fandens catchy og har en god rytme.

Fake ID – Big & Rich ft. Gretchen Wilson
– Endnu en country-basker. Den her kender jeg fra den nye version af filmen Footloose. Jeg har aldrig set den med Kevin Bacon fra 1984, fordi jeg synes ham i den nye version fra 2011 er meget frækkere. Der er jeg meget overfladisk i mit valg af dansefilm.

I Wanna Dance With Somebody – Whitney Houston
– Hun var jo en fucking dronning. Den her danser jeg også til mens jeg løber. Der er i hvert fald nogle lidt voldsomme armbevægelser involveret. Det skylder jeg Whitney Houston, synes jeg.

All I Do Is Win – DJ Khaled, Snoop Dogg og Ludacris
– Den her har jeg hørt ofte, efter jeg så Emma Stone lipsynce til den (klik på linket, please). Jeg kan slet ikke få armene ned over den her sang. Bogstavelig talt.

Work From Home – Fifth Harmony
– Jeg elsker melodien i den her sang. Og så føler jeg mig altid skide sexet, når jeg hører den. Og det er altså meget rart, når man er forpustet, svedig og iklædt en Brønshøj Boldklub trøje.

Kiwi – Harry Styles
– Jeg er vild med One Direction, fordi de bare lavede letfordøjelig pop, jeg kan synge med på. Og jeg er også kæmpe fan af Harrys soloalbum, selvom det er langt fra, hvad han lavede i 1D (ja, jeg er fan nok til at bruge forkortelsen. Shoot me). Især ‘Kiwi’ gør mig begejstret, når jeg er ved at give op på løbeturen.

Jenny from the Block – Jennifer Lopez
– Den her sang kræver ingen introduktion eller forklaring synes jeg. Det er J.Lo i sin bedste form. Jeg mimer altid med til hendes vers – også når jeg løber.

Unwritten – Natasha Bedingfield
– Jeg føler mig altid som en lille unik sommerfugl, når jeg hører den her. For alt kan ske!
Today is where your book begins
The rest is still unwritten

Dén pointe er god at slutte på. Inden jeg rent faktisk kaster mig ud i at skrive den selvhjælpsbog.