4 ud af 8: Det er lidt som løbetur

Dav Nina!

I dag bliver det hele lidt anderledes. Jeg bevæger mig ind i fiktionens verden på samme måde, som jeg har gjort tidligere – lige her.

Nedenstående er noget, jeg skrev i sommeren 2017, da jeg gik på et skrivekursus som forløb over nogle måneder. I den tid skrev jeg en masse, og jeg fandt en masse ting frem og opdaterede dem.

Nedenstående er lige præcis fra den tid i sommeren 2017. Når jeg tænker tilbage, kan jeg ikke rigtig genkalde, hvad teksten kom af. Men jeg kan til gengæld 100 procent genkende den følelse, jeg skrev om. Hvordan overspringshandlinger fucker ens produktivitet op, so to speak. Og hvor træls skyldfølelsen er, når man ved, at man kun har sig selv at bebrejde for ens latterlige fejltrin. Lige noget der kan få én i godt humør i sin juleferie, synes du ikke? Her kommer den i hvert fald:

Det er lidt som at løbe en tur.

Jeg har glemt at binde mine løbesko, så jeg snubler hele tiden i snørebåndene. Jeg har valgt en rute, hvor der er sat op til hækkeløb, og jeg vælter konstant i de bomme, jeg skal forsøge at springe over.
Mine høretelefoner spiller ikke den sædvanlige up-beat popmusik, jeg plejer at høre. I stedet har jeg skruet helt op for et sløvt deprimerende album. Forinden har jeg fyldt mig selv med en stor portion pomfritter og en halv liter cola ved siden af, så min mave er fuld og oppustet. Jeg har sidestik og hvert skridt føles tungere end det foregående. Mine fødder synker ned i jorden, efterhånden som jeg slæber mig hen ad ruten, der lader til at forsætte uendeligt ude i horisonten.
Alt det besvær, bare for en løbetur. Og jeg kan kun bebrejde mig selv for forhindringerne. Men hvorfor? For at gøre det sværere for mig selv? Trække oplevelsen i langdrag? Jeg kan ikke regne det ud.
En løbetur burde være ligetil. Men den udvikler sig til et maraton helt ude af proportioner.

Sådan føles det, hver gang jeg burde lave én ting, men laver noget andet i stedet. Eller laver ingenting overhovedet.  Dovenskab for ingen verdens nytte. Doven for dovenskabens skyld.
Selv lige nu, i dette øjeblik, burde jeg ikke tage mig tid til at skrive det her. For der er andre ting, tusinde andre ting, der skal gøres. Det her er bare endnu en forhindring på løbeturen.

__________________________________________

Puha, ikke just light and breezy. Vi må se, om jeg kan finde ud af at være lidt sjovere i morgen, Nina.