Anne Anmelder: Den store bagedyst afsnit 2

1 ud af 8: glædelig jul + siden sidst

Dav Nina

Glædelig jul for fanden! Jeg håber, du får en herlig juleaften i aften.

8 dage, 8 indlæg
Der har lige været en lillebitte skrivepause herinde. Det har jeg haft mellem dårlig samvittighed over. Men nu forsøger jeg at komme tilbage for fuld smadder.
“Fuld smadder” betyder i dette tilfælde, at jeg resten af året vil skrive noget herinde dagligt. 8 dage. 8 indlæg. Det vil helt sikkert resultere i, at det hele ikke bliver guldkorn (lækkert morgenmadsprodukt btw), men det tror jeg måske er en god læring. Det handler om processen!

Årets ord 2018
Det ord – proces – er måske det ord, jeg har sagt mest i 2018. Der er ingen måde, jeg kan dobbelttjekke på, men jeg tror helt sikkert at ‘proces’ ligger højt på listen. Ud over lyde som ‘øh’ og frasen ‘fy for den lede rødbede’. OMG genialt blog-indlæg idé! Endnu en liste – over ord/fraser jeg har sagt i 2018. Hold kæft manner, sikke det går!

Men inden vi kaster os ude i geniale skriverier i denne sidste uge af 2018, tænker jeg lige at starte det hele med en god opdatering om, hvad der er sket siden sidst.

Siden sidst har jeg.. 

… Ja, hvad pokker er der sket i mit liv? Vi har været i skole. Jeg har været på efterårsferie hjemme hos mine forældre. Og selvfølgelig har jeg også fået set bagedysten – kæmpe skud ud til Emil for at vinde hele baduljen. Meget velfortjent (om end lidt forudsigeligt). Bagedysten resulterede i et par ret vellykkede kageforsøg. Jeg har fejret Mortens Aften/brugt dagen som undskyldning for at spise julemad i november med nogle veninder.
Jeg har også været til en herlig koncert med George Ezra i TAP1, hvor jeg næsten hoppede af glæde, hver gang han startede på et nyt nummer, fordi jeg bare kunne genkende dem alle sammen. Det var ret fedt. Livemusik er for vildt! Jeg ved godt, at jeg er fucking ‘late to the game’, men jeg er virkelig blevet glad for at gå til koncerter.
Det har også været ret vidunderligt henne i skolen, synes jeg. Fjerde semester på DMJX har været rigtig godt. Måske fordi min studiegruppe har været vanvittig. På den gode måde. Vi har simpelthen haft det så hyggeligt. Og nu hvor faget Forretningsforståelse, Entreprenørskab og Projektledelse ligger så langt tilbage, kan jeg næsten ikke huske, hvor træls, jeg sikkert synes, det var.

Det har været nogle gode måneder faktisk! Jeg kan lige illustrere lidt med nogle udpluk fra min mobils kamerarulle. Det har min yndlingsblogger nemlig også gjort her.

Har lavet to små collager i PowerPoint, som du skal beundre:

+ Hvad har jeg lavet? +

+ Artsy naturbilleder +

Jeg synes det her føles som den rigtige måde at vende hjem til bloggen på. Woop woop. Guess who’s back? Back again? Ja, det er sjovt nok mig, der er tilbage. Godt gættet!

Jeg glæder mig allerede til, at vi skrives ved igen i morgen, Nina!

Kommentar(er)

Intet pres. Du er velkommen til lige at skrive, at jeg er nice. Eller nederen. Noget derimellem i hvert fald.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anne Anmelder: Den store bagedyst afsnit 2