Min første DHL-stafet

Dav Nina

Klokken er 22:56 – jeg er lige kommet hjem fra min første DHL-stafet! Jeg vil lige slå fast, at den sene hjemkost ikke skyldes mit holds løbetider, det skyldes derimod, at vi hyggede os gevaldigt, EFTER vi havde løbet. Vi hyggede os så meget, at jeg allerede nu kan afsløre, at jeg ikke kommer ind på kontoret klokken 08:00 i morgen.

Jeg ved ikke, om det er en vild ting at være med til DHL, men for mig er det ret vildt. Det føles meget fællesskabsagtigt. Især fordi jeg deltog sammen med Lær for Livet – hvor jeg nu er studentermedhjælper i stedet for praktikant! Heck yeah!

Lige nu er jeg mest bare træt. Og lidt snalret i rødvin og bajere. Og meget stolt! Jeg begyndte (lidt for ambitiøst) med at træne op til løbet i maj. Men optræningen stoppede allerede i juni. Jeg giver delvist Folkemødet skylden. Selvom det jo selvfølgelig mest er min egen skyld. Uanset hvad, så holdte jeg i hvert fald en liiiiiiidt for lang løbepause. Jeg havde meget travlt med at holde sommerferie. Det er hårdt  arbejde at holde fri (og drikke gin og tonic)!

Så efter en lang pause begyndte jeg igen at løbetræne for to uger siden. Ups. Men jeg er tilfreds! Målet var at komme under 30 minutter. Og jeg kom sgu ind på 29:29. Kæmpe succes! Det var virkelig hårdt, men også ret sjovt – der var hele tiden noget at kigge på. Lidt noget andet end villavejene i Brønshøj. Som jo ellers også har sin charme.

Jeg har tyvstjålet nogle billeder fra DHL – der kan man godt se, at jeg har det lidt presset.

Det sidste er mit yndlings. Jeg siger til mig selv, at jeg er super sløret, fordi jeg løber SÅ stærkt. Som et lyn var jeg. En ren Speedy Gonzales.

Der var rigtig mange mennesker. Jeg var slet ikke forberedt på antallet af løbere! Det var vildt. Der var også meget grill-os. Og underlaget var lidt træls på de der grønne gulvtæpper. Men det var alligevel et fantastisk arrangement. Og det var i særdeleshed det gode selskabs fortjeneste! Mere kan man ikke rigtig forlange. Det var i hvert fald alt, hvad der skulle til før, at jeg var solgt. Det var også ret fedt, da jeg løb forbi en DJ, der stod helt alene og spillede et remix af Mr. Saxobeat for det løbende folk. Det var ret vidunderligt. Der blev jeg nødt til lige at smide bas-armen op.

Nu bliver jeg simpelthen nødt til at gå i seng. Jeg glæder mig til ugens ord i morgen!

Godnat fra løberen