Gæsteskribent: Annes rygsæk

Kære Nina

Ja, jeg er en lidt utraditionel gæsteskribent. Men jeg er altså Annes rygsæk. Jeg fik hende til at tage et billede af mig, så du kan se, hvordan jeg ser ud. Selvom du jo har mødt mig. Anne har brugt mig som skoletaske siden gymnasiet, så jeg har selvfølgelig også været med ude på DMJX. 

Vi har været en del igennem sammen, Anne og jeg. Jeg ser mig selv som en stor støtte for hende. Jeg passer godt på hendes ting, og sørger f.eks. for at hun altid har sine cykellygter og sin kalender med. Og et ekstra bind. Bare sådan nogle småting, som man pludselig kan få brug for.

Anne er jo for nyligt startet i praktik hos Lær for Livet, hvilket også har været rigtig spændende for mig! Jeg har været med hver dag selvfølgelig, og passet godt på alle de materialer, hun har fået udleveret. Men i forgårs skete der noget helt vildt! Jeg har aldrig prøvet noget lignende! Lige pludselig ud af det blå – så blev jeg stjålet! Og det er den historie, jeg er kommet på bloggen for at fortælle.

Det havde været en ganske almindelig tirsdag – Anne var cyklet af sted mod Østerbro med mig i mælkekassen bag på cyklen, så hun kunne få endnu en produktiv dag hos Lær for Livet. Og dagen forløb egentlig som den skulle, men da klokken slog 16.00 cyklede hun ikke hjem mod Brønshøj, men ind mod indre by. Hvilket er lidt usædvanligt, må jeg indrømme. Men som den trofaste rygsæk jeg er, fulgte jeg selvfølgelig med!

Der gik ikke længe, før jeg befandt mig på Studenterhuset, fint placeret under et bord. Her sad Anne og hang ud med en, jeg ikke kender så godt endnu. De sad og drak fadøl. Der var en rar, afslappet stemning, og de grinte meget sammen (faktisk er jeg 90 % sikker på, at det var en date, men det må du ikke sige til nogen, Nina).
Og det er her det utrolige sker – der kommer én eller anden og nupper mig! Ingen af dem bemærker det, de forsætter bare med at snakke.
Jeg bliver selvfølgelig rigtig bange og forvirret – for hvad skal der nu ske? Jeg bliver slæbt skødesløst af sted. Tyven stopper op. Lyner min lynlås op. Hvor er det frækt! Der bliver rodet i begge mine rum og efter en vis ransagelse, bliver jeg efterladt på Nørreport. Tyven tager heldigvis ikke noget fra mig, med undtagelse af Annes baglygte til cyklen. Det er lidt ærgerligt.

Men så står jeg der og blomstrer. Jeg venter og venter. Anne må da komme for at hente mig? Lede efter mig i det mindste? Men hun dukker aldrig op. Det er allerede mørkt, og før jeg ved af det, bliver det lyst igen, og en ny dag begynder.

Jeg har helt opgivet nogensinde at se Anne igen. Jeg står på Nørreport, og mindes de gode tider, vi har haft sammen. Cykelture i København og togture ned til hendes forældre. Alle de gange, jeg er blevet fyldt op med biblioteksbøger. Jeg tænker også på, hvordan jeg på mange måder har båret rundt på mere end bare Annes bøger. Jeg har været fyldt op med håb og ambitioner, skuffelse og frustrationer. Vores tid sammen har været noget ganske særligt, og jeg glæder mig over, hvord.. HOV VENT! Nu er der IGEN en fremmed, der tager fat i mig! Personen kigger mit indhold igennem på en meget grundig og nøjsommelig måde. Og så tager vedkommende fat i min lynlås.. og lukker mig i? Hvad skal der nu ske? Min nye tyv tager mig med væk fra Nørreport. Jeg har svært ved at genkende omgivelserne. Men så pludselig ser jeg Fælledparken og så Trianglen, og før jeg ved af det, står jeg ude i gården hos Lær for Livet! Min nye tyv er slet ikke en tyv, men en venlig sjæl!

Jeg bliver fundet ude i gården af en de andre fra Lær for Livet. Jeg bliver båret inden for. Da døren går op til kontoret, og Anne får øje på mig, taber hun både næse og mund! Det havde hun nok ikke regnet med! Hun bliver selvfølgelig meget glad og regner selv ud, hvordan det hele er gået til. Hun finder også denne seddel nede i mig.

Anne fortæller selvfølgelig hendes noget forvirrede kolleger hele historien. Hun afslører også, at det var en vaskeægte date på Studenterhuset jeg blev stjålet fra – så jeg havde ret!

Men det var altså en fortælling om mit lille eventyr, Nina. Man kommer ud for lidt af hvert, når man er Annes rygsæk. Men uanset hvad, så finder jeg altid tilbage igen. Denne gang med hjælp fra et ekstraordinært menneske, som jeg er evigt taknemmelig. Hvem end det så er.