Forældede TV-anbefalinger fra en snottet kvinde

Hindbærsnitten – fake it ’till you make it

Dav Nina

Tak for i går! Det var herligt, at du kom til fredagsbar på trods af hold i nakken. Vi fik danset! Og drukket G&T! Det har resulteret i, at jeg sov længe i dag, men jeg holder mit løfte fra i går.
Så her har du mig igen. Måske er det med dette indlæg, jeg bliver til den madblogger, jeg altid gerne har  ville være? Chancen er lille. Men du skal i hvert fald have en lille fortælling om dagens udskejelser i køkkenet.

Lad mig sætte scenen:
Jeg vågner kl. 10. Står op kl. 11. Googler opskrifter på hindbærsnitter. Finder denne opskrift fra Mette Blomsterberg – konditoren med den skarpeste franske manicure, jeg nogensinde har set. Hun er om noget et kvalitetsstempel, så jeg vælger selvfølgelig den opskrift. Stryger ned i Netto for at købe smør og flormelis. Vender tilbage til lejligheden. Sætter mig ned i lænestolen. Falder i søvn. Vågner af et hindbærsnitte-mareridt. Stryger ud i køkkenet. Og SÅ kommer jeg i gang.

Hindbærsnitter består af en ret nem dej. Det vigtige er at holde de tørre ingredienser fri for klumper – derfor sigtede jeg mel, flormelis, bagepulver og vaniljesukker, før jeg blandede det hele med smør og til sidst vand. Jeg bruger forresten vaniljesukker i stedet for rigtige polynesiske vaniljestænger. Det gør jeg fordi jeg, i modsætning til Mette Blomsterberg, ikke har et kage-imperium. Sådan er vi jo så forskellige.
dsc_1264Ovenstående er bare lige et øjebliksbillede.  Så du kan forstå, hvor stort et rodehoved jeg er i et køkken. Nogle gange kan jeg høre min mors stemme “Anne, skal du ikke liiiiiige rydde lidt op?”. Men det fede ved bo alene er, at min mor ikke er her. Så jeg siger bare højt til mig selv (og min mor, hvis hun nu lytter med ved hjælp af sine mor-evner): “Næ, jeg skal faktisk ikke rydde op overhovedet.”. Derfor har mit køkkenbord set sådan der ud de sidste mange timer. Jeg har selvfølgelig sat låg på hindbærmarmeladen. Og spist den mislykkede hindbærsnitte. Lidt manerer har jeg da.

dsc_1265Her er det færdige resultat! Jeg eksperimenterede lidt med glasuren. Jeg lavede en med citronsaft og en med Ribena-saftevand. Sådan er det tit, når jeg skal følge en opskrift. Jeg ender ofte med, du ved, ikke at følge opskriften? Komme med dumme påhit og tilføjelser? Når jeg er heldig, ender det med abstrakt glasurpynt, der ligner et maleri af Jackson Pollock. Andre gange overfylder jeg en bageplade med ALT for mange cookies og bager dem til én stor cookie.

Sådan kan det gå, når improvisation er kernen af ens personlighed.
Fake it ’till you make hindbærsnitter.

1 kommentar

  • Nina Kristine

    Sikke en rejse! Jeg vil sige, at jeg bestemt synes, at det færdige resultat rummet et vist bagedyst-potentiale. Måske er det mere Pollock end Blomsterberg – men abstrakt kunst kan altså også lige dét mere end usaltede pistachenødder, synes jeg. We have a winner!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forældede TV-anbefalinger fra en snottet kvinde